Dagbog

Nyt fra hvalpekassen

Generel overskrift

Dejligt at vores hjemmeside er blevet modtaget så positivt og at der er mange andre end os som synes det er sjov at følge med i hvalpenes færden.

Vi har fundet frem til fremtidige hjem for begge tæver og en lille gut og vi oplever positiv interesse fra potentielle hundefamilier.

Vi har stadig 3 hanner som leder efter nye hjem, så hvis du/I er på udkig efter et nyt medlem til familien fra starten af december måned, så kontakt Dorte på telefon: 6045 0988 eller skriv en mail til: dorte@sassibon.dk

Søndag den 6. november 2011

Maries hvalpe er nu 5 uger gamle. Vi har efterhånden lavet mange optagelser af dem, men vi har fået tilbagemeldinger på at frække Nico mangler. Her jagter han søster Yasmin rundt i haven. I kan hoppe direkte til filmen ved at klikke HER.

Lørdag den 5. november 2011

Lørdag middag var vejret så dejligt at vi bare måtte ud i haven. Her ligger tøserne og sover efter de har været ude og lege i haven. Der var fuld fart på, så bagefter er det bare dejligt med en lille lur.

Hop direkte til videoerne ved at klikke HER.

Torsdag den 3. november 2011

Nu er hvalpene blevet næsten 5 uger og der sker rigtig meget for hver dag. De vokser alt for hurtigt og de er blevet nogle små livlige uldklumper som er fulde af sjov og ballade. Vi ser nu resultatet af vi bruger så meget tid sammen med dem. Hver gang vi kommer ind i hvalpegården kommer de springende hen til os for at lege. Især når mor Dorte ankommer, går hvalpene helt amok.

Vi har lagt nogle nye videoer ind i hvalpebiografen så I kan følge med.

Hvalpene er klar til at flytte til en ny familen ved udgangen af november måned og vi har endnu hvalpe der ikke er solgt. Så hvis I er på udkig efter en sød og kærlig familehund, så er det nu I skal komme ud og besøge os.

Torsdag den 27. oktober 2011

Hvalpene er nu næsten 4 uger gamle (i morgen) og de udvikler sig meget.
De har alle fået navne og hedder;
🙂 Belle, Yasmin, Baloo, Koda, Nico og Kong Louie 🙂.
De er blevet rigtig sjove og leger meget når de er vågne. Er begyndt at rippe den store potteplante, bide aviserne i småstykker og ellers er de bare nysgerrige og legesyge.
De får nu hvalpefoder 2 gange dagligt og det er et show når de 6 går ombord i madskålene. Ofte syntes de lige de skal afslutte med en lur i madskålen.
Når der kommer noget indenbords kommer der også noget ud den anden vej og det er selvfølgelig lidt af et job at holde rent efter dem. Men de er faktisk dygtige til at gå over på aviserne i hjørnet af deres store kravlegård.
Marie er en dejlig Mor og passer dem fantastisk. Hun er stadig meget opmærksom på dem og skal tit lige ind forbi dem. Det skaber lidt tumult når der kommer sådan nogle "madpakker" forbi og kan de lige nuppe en tår i farten gør de det.

Søndag d. 23/10-2011

Endnu en uge er gået hvor tiden er brugt til en ny gang negleklipnimg 114 stk. De er nu blevet 3 uger og de har fået deres første måltid hvalpefoder. Det har været en oplevelse. De spiser lystigt og falder i søvn oven i maden midt i det hele. De er nu blevet flyttet ind i stuen hvor de stadig har deres fødekasse og en stor kravlegård uden om. Det er de rigtig glade for. De stavrer rundt, bliver mere og mere sikre på benene og er begyndt at lege med hinanden og gø og knurre. De er meget nysgerrige på hvad der sker omkring dem.

Se også vores nye video i hvalpe biografen, hvor dejlige Baloo tager en tur til drømmeland på skødet af Dorte. Gad vide hvad han drømmer? Se videoen her:  http://www.sassibon.dk/63138610

Søndag d. 16/10-2011

Det er stadig en stor fornøjelse at følge hvalpene. De er for alvor begyndt at bevæge sig rundt i kassen og forsøger at klatre over de forhindringer (brødre og søstre) som de møder på deres vej.

Med deres små kluntede bevægelser er de bare så sjove at følge, hvad man bl.a. kan se af den nye video vi har lagt ind i hvalpe biografen, nu hvor hvalpene er 16 dage gamle.

Lørdag d. 15/10-2011

Hvalpene er så måt ved at få øjne og de bruger meget mere tid på at udforske redekassen. Endnu er de ikke begyndt at gå, de maver sig stadig frem som muldvarper. Et par af den er dog begyndt at komme op at sidde mens de forsøger at støtte på forbenene.

Vi har lagt en ny video ind i hvalpe biografen, som viser lidt aktivitet fra de 2 uger gamle hvalpe 😀

Onsdag d. 12/10-2011

Det går fortsat godt og 6-lingerne vokser godt også deres negle som er sylespidse. Jeg har klippet negle 114 stk. - det var lidt af et projekt. Det kommer jeg til at gøre nogle gange. Nu har de alle 6 fået farvet bånd på så vi kan se hvem der er hvem, så slut med neglelak på rumperne. Det gør dem lidt mere personlige. Vi kan så småt begynde at se øjnene, der kommer små smalle sprækker.  

Lørdag den 8/10-2011

Lidt over en uge er gået og hvalpene stortrives. De har alle fordoblet deres vægt og de "møffer" rundt, når ikke de spiser eller sover. Nu venter vi bare på at de åbner deres små øjne i løbet af 3-4 dage.

Vi har også lagt en ny morsom video ind i hvalpe biografen.

God fornøjelse på siderne.

Rigtig god weekend til jer alle.

Onsdag d. 5/10-2011

Hvalpene vokser godt. Vi vejer dem hver dag og de tager alle godt på. De bryder sig ikke om at blive vejet som det ses på billedet vil de gerne tage flugten. 🙃
Nu er de begyndt at skifte de røde snuder med rigtige golden snuder nemlig sorte. Trædepuderne skifter også fra lyserød til sort. Det er stadig hyggeligt blot at sidde og se på hvalpene selvom de ikke laver andet end spise og sove og møve rundt.

Tirsdag d. 4/10-2011

Det er skønt at være hvalp, ren afslapning  🙂 

Hundene går i øvrigt med neglelak. Hvis I kigger efter på billederne er der en lille farvemarkering på hvalpenes haler. Det er ikke fordi de har slået sig, men vi har givet dem en lille markering med neglelak. Det har vi gjort så vi kan holde rede på i hvilken rækkefølge de kom til verdenen og hvem der nu er hvem, når vi måler og vejer dem, for at sikrer de tager på som de skal.

Husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.

Mandag d. 3/10-2011 - kl. 18.30

Tre dage er gået og hele hundefamilien trives fortsat. Jeg har sovet ved siden af dem hele natten for at sikre at Marie ikke får lagt sig på dem. Men hun passer godt på dem. Vi bruger meget tid med at studere dem. De er så hyggelige. 
De bliver vejet hver dag og alle tager godt på, så Marie må have masser af mælk. 
Marie forlader fødekassen lidt mere nu for at deltage lidt i resten af familiens gøremål. Marie har også været ude at gå tur og har taget bolden med sig. Så hun er ved at være "normal" igen.
Vi har iøvrigt lagt en ny video ind +3 dage

Søndag d. 2/10-2011 - kl. 10.30

Hele hundefamilien trives og menneskefamilen har stort besvær med at holde sig væk for de er bare så søde. TV er blevet helt overflødigt det er dejligt bare og sidde og kigge på dem, selvom der jo ret beset ikke sker de store ting endnu.

Vi lægger nogle flere film op i løbet af dagen. 

Lørdag d. 1/10-2011 - kl. 21.30

Total idyl, det synes ikke muligt, men man synes bare de bliver sødere og sødere. Marie har lige været ude på sin første aftentur og hvalpene lå først og sov. Siden blev de utålmodige så der var et hyggeligt pibekor af småkravl som kaldte på mor.

Som I kan se af billedet går tiden ellers med at spise og sove - helst helt tæt på hundemor. Husk hvis I klikker på et billede blive de vist i stor størrelse.

Har lagt diverse videos op og vil fortsætte så I alle kan følge med i hvor hurtigt de udvikler sig.

Sov godt allesammen.

Lørdag d. 1/10-2011 - kl. 09.30

Så blev det morgen og hele familien har det godt. Marie tilbringer al sin tid med ungerne og hvalpene ser ud til at trives. Nu begynder de også at ligne rigtige "hvalpe" og der sker bare så meget hele tiden 🙂

Vi har lagt nogle nye videoklip op på siden, så I selv kan se hvor meget der sker med de små pus.

Lørdag d. 1/10-2011 - kl. 01.55

Midnat er nu passeret med næsten 2 timer og mor er klar til at lægge sig med sine 8 hunde. Det har været en begivenhedsrig dag. Sov godt allesammen.

Fredag d. 30/9-2011 - kl. 23.00

Så er der endelig kommet lidt ro på. Marie fik 2 piger og 4 drenge og hun er en fantastisk blid og betænksom mor. Hun ligger i sin redekasse og passer godt på ungerne.

Vi har netop uploadet nogle nye fotos og en video taget efter at alle 6 hvalpe var kommet til verdenen.

Nu bliver det spændende at se om vi får noget søvn i nat 😉

Fredag d. 30/9-2011

Det går fortsat fint!

Nu er familien på 4 drenge og 2 piger.

Se den nye video som er uploadet efter de første 4 hvalpe var bragt hertil af storken.

Fredag d. 30/9-2011

Efter en urolig nat hvor Marie har vandret rundt hele natten, havde vi indstillet os på en fødsel fredag nat. Sådan skulle det ikke være. Lidt efter 12.00 gik fødslen igang og indtil videre er der 3 ungersvende og en enkelt mø. De har det godt og Marie er bare en fantastisk mor selvom det jo er første gang.

🙂 Det er bare en super dejlig oplevelse.

Vi har lagt billeder op under fanen "Hvalpe 2011".

Vi skal nok bringe nyt i løbet af dagen.

Fredag den 30. september 2011 kl. 11.30

Så er det ved at være tid. Marie har gravet mit bed totalt op og bygget adskillige reder. Jeg har sovet på en madras på gulvet for at være ved siden af Marie. Det har været en oplevelse. Bolde i hovedet, skraben og piben, hvileløs vandring.
Lige nu ligger hun i fødekassen og fostervandet er gået og hun har veer. Venter med spænding.

Tirsdag den 27. september2011

Det skulle så være dagen i dag, men hvalpene lader vente på sig 🤭. Temperaturen bliver målt 3 gange dagligt og når den falder skulle det gerne ske inden for 12-24 timer. Men Marie tager det roligt - følger mig overalt og viser ingen tegn på at noget skulle ske "lige om lidt". Men der er liv i Maries tykke mave. Det mærker vi tydeligt og det er rigtig hyggeligt 🙂.

Mandag den 19. september 2011

Så har Marie været til dyrlægen for at få et sidste tjek og vacination inden hvalpenes ankomst. Fødekasse er installeret, nu skal hun bare lære at bruge den.

Vi glæder os, det er ligesom juleaften 🙂

Juli 2011

Marie er endelig kommet i løbetid og bliver parret 1. gang 26. juli 2011.
2. parring 28. juli som ikke gik særligt godt så for en sikkerheds skyld bliver hun også parret den 29. juli 2011.
Og så er det bare at vente...........😉

Juni 2011

Vi venter spændt på at Marie kommer i løbetid! 🙂






unde hvalp tæve hvalpe sælges til salg hvalpeliste dyr dansk kennel klub sweet puppies puppy dog lovely amimals dba guloggratis dyreintenat dyrevelfærd familiehund kærlig
www.goldenretriever.dk mollygold DKK dorte wetche skov holte sjælland
hvalpelisten.net
hundeweb
labradorhvalpelisten

Jens Erik 11.10.2011 11:53

Kanalraket at følge de små + Marie, og en meget flot hjemmeside. Hvad siger Piv til sine halvsøskende ?

Dorte Wetche Skov 12.10.2011 13:15

Hej Jens Erik. Tak for tilbagemelding på vores hjemmeside, det er vi glade for. Piv har endnu ikke fået lov at hilse på 6-lingerne, det må vente nogle uger. kh

| Svar

Nyeste kommentarer

18.07 | 08:24

Deiligt at se Agnes i fuld vigør. Vi glæder os umådelig meget til at se og få hende med hjem. Ses i august.
Venlig hilsen
Sigrún

18.05 | 06:07

Hejsa,
Det kan sagtens arrangeres. Det passer bedst i weekenden. Du ringer bare til Dorte på telefon 6045 0988 og aftaler et tidspunkt.
Venlig hilsen Viggo

17.05 | 13:13

Hej Vigo er der muglighed for at komme ud og laurits

Mvh Familien Folkenberg Fra Bagsværd

05.03 | 20:38

Dejligt at I har fået opdateret siden og skønt der så ofte kommer en ny video til forsiden selvom det er gamle videoer jeg har set før :)